Forårsafslutning 2019 Monaco Country Club

Forårsafslutning 2019 Monaco Country Club

31mayHele dagenForårsafslutning 2019 Monaco Country Club

Om arrangementet

Forårsafslutning 2019 Monaco Country Club

Banen ligger i 800 meters højde og har fra næsten alle huller utrolig flot udsigt over havet eller bjergene, virkelig en oplevelse man bør give sig selv.

Dato    31 maj 2019  Gun start  9.00

Deltagere: Max 40 deltagere

Turneringsform : Stableford i 3 rækker samt hold

Frokost : 2 retter 1/3 fl. Vin og kaffe

Fee:   80 euro gæster 90 euro inkl. frokost

 

Banen er noget kuperet, man kan leje buggy til € 50.- Bestilles hos Mads@mbconsulting.dk (først til mølle)

Husk indbetaling af turnerings fee til klubbens konto

Iban :FR76 3000 3005 0400 0372 6816 294

BIC : SOGEFRPP

Turneringsleder : Mads Barslund Mads@mbconsulting.dk

Fotos

Referat: referat Forårsafslutning Monaco 31 maj 2019.docx

Forårsafslutning Monaco 31 maj 2019
Så sluttede sæsonen 2018/19 og det med manér på Monte Carlo Golf med udsigt over
Monaco, Middelhavet, Les Îles de Lérins og endda Corsica.
Super vejr: Sol, ikke for koldt og ikke for varmt med en svag brise. Dertil en tip-top bane
(vi overser det meget forkortede hul 11 med en temmelig støvet “sti” frem til de
midlertidige T steder. Som kompensation blev det til et middel-langt par-4 med par-5
handicap rating…)
Vi var 36 tilmeldte men to faldt fra og en brækkede benet tidligt i opgøret (opdateret:
forvredet ankel, men slemt nok til ikke at kunne spille videre. Redaktionen sender sin
dybeste medfølelse)
Der var meget passende gun-start klokken 9,00 til at få de ballistiske missiler fyret af.
18 huller senere (og cirka 10 km i sik og sak og i næsten en kilometers højde) fandt alle
tilbage til klubhuset og skulle pludselig forstå “Pedros” noget gebrokne Danske og hans
temmelig krøllede scorekort…. som viste 27 stableford point og flere huller med rigtig
respektabel score (men men, ham inviterer vi kun nødigt igen! Der går også rygter om at
han ikke engang har dansk pas)
Efter en del Pedro snak lagde røgen sig og resultaterne blev:
A-Rækken: Tom Munk, Helle Buhl, Lars Seiz
B-Rækken: Jette Nyhuus, Tove Rune Hansen, Søren Melgaard
C-Rækken: Else Marie Remmen, Karen Rygaard, Rita Hopkin
Sniperkonkurrencen på hul 3 blev vundet af Kirsten Fuglsang og Jesper Winding.
Et STORT TILLYKKE til de vindende.
Efter en drink (eller to) blev det tid til frokost hvor der blev serveret “souris d’agneau” med
kartoffelmos (aheemm …. “écrasé de pommes de terre”) med en asparges eller to. Det var
virkelig godt og til dessert en fondant au chocolat med sauce anglaise. Det var ret svært at
finde noget at klage over…
Det hele til en pris som selv sparsommelige og beskatningsudfordrede udlandsdanskere
kunne finde midler til. Og det takket være Den Danske Bank i Luxemburg og deres
fanebærere Jesper og Peter.
Vi siger TUSIND TAK til Danske Bank Lux. i 3-stemmigt kor.
Dertil et tilskud til os som måtte vinke farvel til en bold (eller flere) ude på banen: en
Danske Bank logo bold af Callaway fabrikat! Not bad at all!!
Nu er det så tid til sommergolf i Frankrig og i Danmark, mens vi venter på køligere vejr og
sæsonstart 2019-20 den 6. september 2019.
Vi ses på det kortklippede græs (eller i bunkeren…) meget snart.
—-
Cheers
Tom Munk
______________________________________

Sponsor  Danske Bank Luxemborg

 

Se billeder fra arrangementet – klik her

 

 

Tid

Hele dagen (Friday)(GMT+00:00)